Der er gang i diskussionen vedrørende EU’s mulige krav til at lade folk vælge browser når de køber Windows. Har Microsoft misbrugt sit monopol, er det en god ide at EU blander sig, er det for megen indblanding, osv.
Når man installerer en Linux-distribution skal man typisk ikke vælge browser… men man har jo også allerede valgt en Linux-distribution. Der er fri konkurrence på området, så hvis der er efterspørgsel på Linux med andet end Firefox som default skal det nok også blive muligt at få det.
Men når man vælger en Windows-distribution – nej, man kan ikke vælge Windows-distribution, for den har Microsoft monopol på at lave. Nøjagtigt ligesom alle andre, der har udviklet software, og ikke eksplicit fraskrevet sig den eneret. Det kaldes ophavsret.
Det er jo det, som er problemet. Det er nøjagtigt det samme som med teleinfrastrukturen og TDC. TDC ejer telenettet (“det rå kobber”), og har derfor (qua ejendomsretten) som udgangspunkt monopol på at sælge fastnettelefoni og internetforbindelse. Alle er enige om, at det er uholdbart, så derfor er der indført regulering på området. Det betyder, at den del af TDC som ejer kobberet, er forpligtet til at videresælge adgang til andre udbydere på samme vilkår, som del del af TDC der leverer forbindelserne får. Og det virker stort set.
Løsningen på software burde være det samme. Andre firmaer får ret til samme vilkår til at sammensætte og distribuere Windows (andre softwarepakker) som den del af Microsoft (andre softwarefirmaer) der står for at sælge slutbruger-licenser. Der skal naturligvis betales den samme per-bruger/licens pris til udviklingsdelen af Microsoft, samt til eventuelle ophavsrethavere af andet programmel som inkluderes. Og der skal være fri adgang til at sammensætte og modificere til det markedet efterspørger.
Men det er jo “tvangslicens”, kan man det? Ja selvfølgelig. Staten stiller hele den udøvende og dømmende magts resourcer til rådighed for Microsoft og alle andre til at beskytte deres monopol på at distribuere deres software. Det er jo et kollosalt privilegie. Derfor kan man naturligvis også forlange modydelser fra statens side som afbalancerer dette privilegie til bedst mulig gavn for forbrugerne og samfundet.
Man skal huske, at ophavsretten er et tilbud fra statens side, ikke en pligt. Det står en ophavsrethaver frit for ikke at benytte sin ophavsret, jeg mener ikke der er nogen ubetingede pligter for ophavsrethaver i lov om ophavsret, ej heller nogen mulighed for andre end ophavsrethaver til at håndhæve ophavsretten.
Desværre er det en udbredt forestilling, at de eneretter som lov om ophavsret giver er en eller anden form for indlysende gud-given ret, ikke et privilegie som der kan forlanges modydelser for. Så det har nok lange udsigter til at få lavet ændringer i den retning.