Der mangler alvorligt selvransagelse efter regeringens og folketingets katastrofale politiske kurs i 2020-2022.
Lad os huske på de sørgeligt ringe resultater:
- Vi skulle “forhindre smitte”. Men fakta er at stor set hele befolkningen blev smittet med covid. 70% er bekræftet smittet, og hertil kommer tilfælde hvor folk ikke er blevet testet.
- Der blev talt om at “flade kurven ud” og undgå overbelastning af sygehusvæsen. I stedet blev smittebølgen udskudt så der var tomt på afdelingerne i sommerperioden, og en kæmpe ophoben pukkel i vinterperioden, hvor sygehusene i forvejen er pressede af luftvejsinfektioner som vi ved er mindre aggressive om sommeren.
- Der skulle “reddes liv”. Men folk lever jo ikke evigt bare de ikke får corona. Hvor meget er den samlede gennemsnitslevealder blevet hævet med som følge af alle tiltag og restriktioner? Det er ikke noget der bliver talt om, men det er let at estimere ud fra de officielle tal at det højst kan dreje sig om nogle få timer. Og tager man højde for de dødsfald som blev forårsaget af restriktioner pga. manglende dianostik og behandling er gennemsnitslevealderen nok snarere blevet sænket. Tænk at der
formentlig er spildt flere leveår i køerne til test og vaccination, end covid-epidemien nogen sinde kunne have kostet.
Til gengæld er listen af skadevirkninger lang og reel. Forsamlingsforbud, nedlukninger, overgreb på folk med anden politisk holdning, osv. osv. for slet ikke at tale om de enorme økonomiske omkostninger.
Tænk at det kunne ske i Danmark, at der blev placeret bøller ved indgangene til uddannelsesinstitutionerne, som forbød adgang hvis de ikke fik lov at stikke nåle eller andre ting i vores unge. Vi taler her om helt konkret fysisk vold, begået af staten mod borgere med den “forkerte” politiske observans? Og ja, at stikke i folk mod deres vilje er faktisk vold, uanset om der er saltvand eller medikamenter eller hvad det nu kan være i. Det kan de fleste nok godt forstå hvis de tænker sagligt efter.
Tænk at mine forældre, sammen med så mange andre ældre, blev frataget al social kontakt i deres sidste leveår. Og det var endda den gruppe, som de hele påstået skulle være til gavn for.
Folk taler om “under corona” og “efter corona”, men det giver ingen mening. Corona-virus og Covid-19 findes nu som før, intet er ændret. Det eneste der er sket er at corona-galningene måtte opgive deres vanvittige tiltag i starten af 2022 hvor smitten var på det højeste. Så lad os istedet tale om under og efter corona-galningene.
Nu er der så valg til Europa-parlamentet. For at få en ide om, hvilke partier og kandidater jeg kunne støtte, skrev jeg til kandidaterne til EU-parlamentsvalget. Jeg spurgte til deres holdninger, og ikke mindst til hvad de tidligere har gjort for at gå imod corona-galningene. Det brev jeg sendte er gengivet i bunden af denne artikel.
Jeg fik svar fra 8 kandidater, foruden et tilsvarende antal der sendte autosvar, eller “ingen kommentarer”, eller ikke var interesseret i at svare når det ikke var en henveldelse fra et professionelt medie.
Lars Høyer Holmqvist fra Liberal Alliance henviste i sit svar til en (forsigtig) kritisk artikel han skrev i januar 2021. Lars skriver desuden at han i dag “er endnu mere kritisk”.
Thorbjørn Jacobsen, ligeledes fra Liberal alliance henviste til et Facebook-opslag fra 2022 som kritiserer det skete. Thorbjørn skriver tillige at “emnet er så vigtigt!”
Liberal Alliance virker ud fra de svar jeg fik som det bedste bud på et stemme der ikke ender hos en corona-galning. Næst efter Lars Boje Mathiesen fra (dengang) Nye Borgerlige var Liberal Alliance vist også dengang det bedste bud på en kritisk stemme i folketinget.
Egil Fabritius Hulgaard fra Konservative Folkeparti har adskillige kritiske indlæg på sin LinkedIn-profil:. Egil skriver til mig: “At udskamning af nogle politikere bliver betragtet som et legitimt politisk værktøj skal vi sige fra overfor. Det fremmer en dem og os retorik og stopper den demokratiske samtale.” Det synes jeg faktisk er et stærk synspunkt. Jeg synes det er vigtigt at se, at problemet er langt bredere end “for eller imod vaccinen”. Hvis flertallet vilkårligt kan tilsidesætte eksistensgrundlag og retten til at bestemme over egen krop for de med en anden politisk holdning, så mister demokratiet sin legitimitet og hele samfundets sammenhængskraft er truet.
Manuel Vigilius, ligeledes fra Konservative Folkeparti, skriver at “der er brug for en ordentlig, uvildig og kritisk undersøgelse af regeringens corona-håndtering”. Det burde vel være en selvfølge, men er det desværre langt fra her i dag hvor regeringspartierne helst vil lade som om det aldrig skete, og medierne i stor udstrækning svigter sin rolle som demokratiets vagthund. Manuel er vist iøvrigt mindre kritisk over den politik der blev ført, uden at komme nærmere ind på detaljerne.
Liberal Alliance er i valgforbund med Det Konservative Folkeparti til Europa-parlamentsvalget, så det er godt at se at der også hos de Konservative er kritiske røster.
Inger-Marie Tryde Marte fra Dansk Folkeparti skriver at hun allerede dengang var åben om at hun synes det var grimt med corona pas og opdeling af folk, hvilket man jo kun kan være enig i. Inger-Marie sidder i Regionsrådet i Region Midtjylland, og fortæller hvordan hun i sit politiske arbejde der konsekvent har udtalt en kritisk holdning, og fortsat gør det i sit arbejde i Regionsrådet. Jeg synes det er stærkt at høre at der er en politiker i Regionsrådet der har fastholdt en reel kritik. Hvordan det relaterer til Dansk Folkepartis holdning som parti er jeg usikker på, men i hvert tilfælde viser det at der i partiet er plads til medlemmer med en saglig og balanceret kritik af det skete.
Kim Pagels fra De Radikale skriver til mig: “I bagklogskabens klare lys skulle vi slå bedre ring om de ældre og sårbare og ellers gøre som svenskerne. Meget kort sagt.”
Fra Alternativet fik jeg svar fra to kandidater. Den ene er (og var) faktisk meget kritisk over det skete, men ønsker ikke at gå ind i debatten om det nu. Min fornemmelse (helt på min egen regning) er, at Alternativet har kritiske røster blandt deres politikere, men som parti endnu ikke er parat til det nødvendige opgør med den fejlagtige politik. Jeg husker det også som om Alternativet var et af de værste partier som støtteparti for regeringen, uden megen villighed til en balanceret og saglig debat.
Tak til de kandidater som tog sig tid til at svare mig under en travl valgkamp. Det er godt at vide at der er kritiske stemmer tilstede blandt politikerne. Det blev en god hjælp for mig i hvert tilfælde til at finde en kandidat jeg kan forsvare at stemme på. Måske kan det på samme måde hjælpe andre der læser dette.
Her er det brev jeg sendte til kandidaterne til Europa-parlamentsvalget:
Kære <kandidatens navn>,
Jeg skriver til dig som kandidat til Europa-Parlamentsvalget 2024 for at
høre dine holdninger til den politik der blev ført i EU og Danmark i
2020-2022 med henvisning til Covid/Corona. Jeg ønsker at finde kandidater
der klart siger fra over for den førte politiks mangel på balance og
demokratisk respekt for personer med anden politisk holdning end den
siddende regering.
Jeg vil derfor høre, dels hvad du politisk konkret har gjort i denne
henseende, dels om dine holdninger hertil og eventuelle planer for dit
kommende politiske arbejde?
Der har været sagt mangt og meget både ideologisk og følelsesladet fra begge
sider i debatten omkring Corona-håndteringen. Men den saglige og sørgelige
virkelighed er:
- Den førte politik havde voldsomme skadevirkninger på en stor gruppe
mennesker; herunder med væsentlige elementer af overgreb af såvel helt
konkret fysisk karakter såvel som i form af mobning og psykiske skader. - Den førte politik manglede undervejs fuldstændig balance mellem mulige
gavnlige virkninger og de skadelige konsekvenser. - Efterfølgende kan konstateres at de faktisk gavnlige virkninger er næsten
ikke-eksisterende: Det hele måtte opgives da epidemien var på sit
højeste; hovedparten af befolkningen endte alligevel med at blive
smittet; og der var ingen helbredsmæssig gevinst sammenlignet med f.eks.
nabolandet Sverige.
Politisk at prioritere samfundets resourcer til Corona-hjælpepakker, tilbud
om gratis vaccination og test osv. er en naturlig del af demokratiet.
Men det er overgreb på personer med anden politisk holdning ikke!
Jeg har set regeringen sætte bøller op der forbød adgang til
uddannelsesinstitutionerne hvis de ikke fik lov at stille nåle eller andre
ting i mine børn. Jeg har set mine forældre berøvet al social kontakt i
deres sidste leveår. Den slags politik kommer jeg aldrig til at støtte.
I EU er der flere gode værktøjer til at bekæmpe en gentagelse af
Corona-galningenes hærgen, såsom arbejdskraftens frie bevægelighed og de
forskellige charter omkring menneskerettigheder. Jeg håber derfor at høre
fra dig om dine holdninger som kandidat til Europa-Parlamentet.
Jeg tænker at sammenfatte de svar jeg får i en artikel – naturligvis
medmindre du ønsker at jeg undlader at citerer dig.
Med venlig hilsen,
Kristian Nielsen.